Eksempler på brug af Breeding på Dansk og deres oversættelser til Engelsk
{-}
-
Colloquial
-
Official
-
Medicine
-
Financial
-
Ecclesiastic
-
Official/political
-
Computer
De flyver af sted efter deres insektbytte, og vender typisk tilbage til samme gren. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Når den søger efter føde står Bynkefugle oprejst på synlige steder så som høje planter, pæle eller telefonledninger. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Deres ben er gullig brune, deres næb er blålig grå med et lysere undernæb og deres iris er mørkebrun. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Ringdrossel har brune ben, gult næb med varierende grader af brun farve på spidsen og overnæbbet, og mørkebrun iris. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Stormmåges iris kan være grålig brun omgivet af en rød øjering(voksne fugle) eller mørkebrun med en brunlig orange øjering(unge fugle). → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Dens ben er gule, dens næb er blåligt med en gul base og vokshud, og den øjne har brun iris og gul øjering. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Dens næb er mørkeblåligt gråt med en sort spids, og dens iris kan være blå og hvid(voksne) eller brun(unge fugle). → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Skeand er en af 13 vandfuglearter, som kan jages i Finland(ud af de samlede 26 fuglearter, som er klassificerede som bytte). → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Hortulan har i alle fjerdragter en særpræget gule øjering rundt om dens brune iris, et brunligt lyserødt næb med en sort spids og brunlige lyserøde ben. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Ungerne kan også klare mangel på føde ved at overleve uden føde op til en uge, sommetider ved at gå ind i en slags dvale. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Deres korte ben er lyserøde, deres iris er brun, og deres næb er sort med en rødlig farve som også ofte ses på undernæbbet. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Tre underarter er fundet i Finland: A. g. gentilis over det meste af landet, A. g. buteoides i Lapland, og A. g. moscoviae i SV Finland. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Dens ben er sorte, dens iris er mørkebrun, og dens næb er sort(voksne fugle) eller sorte med en lys gullig base(unge fugle). → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Når de flyver længere afstande flyver de hurtigt og lige, men i parringsflugt flyver hannerne skråt opad, før de slår vingerne sammen og svæver nedad. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
De Stenpikkere, som yngler i det nordlige Canada og Grønland og overvintrer på den anden side af Atlanterhavet i Afrika er blandt de fugle, som har det længste årlige træk. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Sortgrå Ryles ben er grågule(sommer) eller orangegule(vinter), deres iris er brun og deres næb er sorte i det med farve på basen, som varierer fra gult til orange. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Selv om Stor Korsnæb har tendens til at æde mere af fyrrekogler, så er deres æde vaner ikke et fejlfrit spor til identifikation, eftersom begge arter sommetider æder andre slags kogler. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Sorthalset Lappedykkers pande er stejlt skrånende, deres hætte er rundet og den højeste del af hovedet er oven over dens øjne, mens Nordisk Lappedykkers hovedprofil skråner mere gradvis opad mod bagsiden af hovedet. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
Husskaden er blandt de få fuglearter, som er på en liste over'ubeskyttede' dyr i Finland sammen med Gråkrage, Sagger, Sølvmåge, Svartbag, Klippedue, og, i områder, hvor man holder rensdyr, Ravn. → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.
De har været for nedadgående på det seneste på grund af forøget intensitet af landbruget, og den gradvise forsvinden af landbrug med åbne grøfter og lader(hvor de søger ly om vinteren). → Distribution map Finnish Breeding Bird Atlas, Finnish Museum of Natural History, University of Helsinki.